Cannabis har tidligere været godkendt i Danmark

October 26, 2018

I disse år argumenteres der for og imod at legalisere cannabis. Vidste du at Cannabisudtræk faktisk før har været anvendt som lægemiddel i Danmark?

 

Den 1. januar træder en ny forsøgsordning for medicinsk cannabis i kraft. Den giver lægerne udvidede muligheder for at kunne udskrive cannabis til deres patienter. Mange patienter har berettet om at cannabis har lindret deres symptomer.

Med forsøgsordningen vil det være muligt at få cannabis, der er kvalitetskontrolleret som anden medicin.

 

Men vidste du at cannabis faktisk har været solgt som lægemiddel før i Danmark? Løvens Kemifabrik fra København, der i dag hedder Leopharma, solgte et lægemiddel der hedder Cannabisol som indeholdte udtræk fra Cannabis Sativa Indicae planten.

 

Flaskerne stammer helt tilbage fra 1935 – tiden før godkendelsen af lægemidler krævede den omfattende domentation for effekt og skadevirkninger, som vi kræver i dag. Det blev især dengang anvendt som beroligende middel og blev solgt på apotekerne dengang.

 

I 1950’erne blev Cannabisol afløst af midlet Restenil, der indeholdte det aktive stof Meprobamat.

Siden Thalidomid skandalen, der medførte omfattende fosterskader verden over, har alle verdens lægemidelstyrelser strammet reglerne op på hvad det kræver for at få medicin godkendt. Inden medicin kan godkendes skal der derfor laves omfattende studier, der kan bevise at lægemidlet virker efter hensigten og hvilke skadevirkninger der er.

 

 

 

 

 

Share on Facebook
Share on Twitter
Please reload

Recent Posts

August 28, 2020

Please reload